Bagte porrer med parmaskinke, varme æbler og rødfisk
Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Skær rødfiskefileterne ud i mindre portionsstykker. Rids med en skarp kniv riller i skindet, så fileterne ikke bukker sammen, når de tilberedes.
Rens porrerne og skær dem i ca. 10-15 cm lange stykker. Skær porrestykkerne halvt igennem på langs og læg et stykke timian ind i hver af dem. Rul dem med parmaskinke. Læg dem i et fad smurt med lidt olie.
Læg fisken med skindsiden nedad ved siden af porrerne, krydr med salt og peber og hæld æblejuice ved.
Bag det hele i ovnen ved 200 grader i ca. 10-12 minutter, til porrerne er bagt, parmaskinken sprød og fisken færdig.
Imens retten er i ovnen, skæres skalotteløget i små tern og æblerne i mundrette stykker.
Varm en gryde op med lidt olie og sauter løget, til det er klart. Kom æbler ved og tilsæt honning og peber. Lad det simre, indtil det hele falder lidt sammen.
Krydr retten med salt og peber.
Server straks med porrer og fisk.