Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Stegte peberfrugter, cherrytomater og squash med dukkah, tabbouleh og hummus

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose majscouscous
  • 1 bundt grønkål
  • ½-1 rødløg
  • 1 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 fed hvidløg
  • ½ bundt bredbladet persille
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 rulle hummus
  • 1 brev dukkah-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
  • Evt. citronsaft og/eller spidskommen
Køkkentips

I dag skal du tilberede couscous som er lavet af majs og rismel. De har en lidt anden tekstur og er lidt sværere at tilberede end hvedecouscous, som blot kan overhældes med kogende vand. Følg derfor opskriften nøje for at få et godt resultat. Det er vigtigt, at du koger vandet op med låg, for hvis der fordamper for meget vand, inden couscoussen kommer i, passer væskemængden ikke.

Løsn altid couscous inden spisetid, brug en gaffel og en let hånd, da de nemt kan mose ud, hvis de bliver håndteret for voldsomt.

Inden du går igang

Skyl alt grønt. Tag hummussen ud af køleskabet, så den ikke er for kold ved spisetid.

Tabbouleh med grønkål og majscouscous
  1. Kog vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl] op med lidt salt i en lille gryde under låg (se køkkentip).

    Rør hurtigt couscoussen ud i det kogende vand, læg låg på gryden igen, sluk for blusset, og lad couscoussen trække på blusset i ca. 8 min.

    Løsn couscoussen forsigtigt med en gaffel, og lad den køle af i en rummelig skål.

  1. Rib grønkålen, og hak den fint. Hak løget fint.

    Vend grønkål og løg med couscoussen, og lidt olie og eddike. Smag grundigt til med salt og peber.

Stegte grøntsager
  1. Skær squash og peberfrugt i store tern a 3-4 cm. Hak hvidløg fint. Pluk persille, og hak den groft.

  1. Varm en stor pande op. Tilsæt lidt olie, og steg squash og peberfrugt i 4 min.

    Tilsæt hele cherrytomater, persille og hvidløg, og steg i 3-4 min., til alt er mørt. Krydr med lidt salt.

Hummus
  1. Rør hummussen blød i en skål. Spæd evt. til med lidt vand, hvis du synes, den er lidt for fast.

    Smag evt. til med lidt citrussaft, spidskommen eller lign., hvis du vil spice den lidt op.

Servering

Smør hummus på midten af tallerkenerne, og top med stegte grøntsager. Drys dukkah ovenpå, og servér med grønkåls-tabbouleh.

-