Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagt spaghetti-squash med karry-yoghurt og lun bønnesalat med limequat

2 personer

Ingredienser

  • 1 spaghetti-squash
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding
  • 1 pose kogte hvide bønner
  • 1 bundt grønkål
  • 1 limequat
  • 1 hvidløgsfed

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Spaghetti-squash har fået sit navn, fordi kødet deler sig i lange spaghetti-lignende trevler, når det bliver bagt. Kødet smager fantastisk både varmt og koldt, så hvis du har noget tilovers, så gem det endelig til næste dag.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt og frugt.

Bagt spaghetti-squash
  1. Flæk spaghetti-squash på langs med en kniv (fx en brødkniv) – vær forsigtig, for det er ret hårdt! Skrab kerner ud med en ske. Krydr med salt og peber, og pensl skærefladen med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk.]. Læg dem med skærefladen nedad på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 45-50 min., til de er helt møre.

  1. Kom yoghurt i en lille skål og smag til med bombay-krydderiblanding og salt.

Lun bønnesalat med limequat
  1. Kog lidt vand op i en lille gryde, tilsæt de hvide bønner og lad dem koge forsigtigt i 3 min. Lad dem dryppe af i en sigte.

  1. Rib grønkålen og hak den mellemfint. Skær limequat i bittesmå tern – med skræl og det hele, men fjern eventuelle sten. Hak hvidløg fint.

  1. Vend limequat (sørg for at al saften kommer med), hvidløg og de hvide bønner sammen med olie [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk.] i en skål. Vend derpå grønkålen forsigtigt i bønnerne, og smag til med salt og peber.

Servering

Anret en halv spaghetti-squash på hver tallerken, så man selv kan spise fra skallen og kratte kødet op med en gaffel. Dryp med karry-yoghurt, og servér den lune bønnesalat ved siden af.

-