Bagt spaghetti-squash med karry-yoghurt og lun bønnesalat med limequat
Ingredienser
- ½ spaghetti-squash
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- ½-1 brev bombay-krydderiblanding
- 1 pose kogte hvide bønner
- 1 bundt grønkål
- 1 limequat
- 1 hvidløgsfed
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Spaghetti-squash har fået sit navn, fordi kødet deler sig i lange spaghetti-lignende trevler, når det bliver bagt. Kødet smager fantastisk både varmt og koldt, så hvis du har noget tilovers, så gem det endelig til næste dag.
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt og frugt.
Flæk spaghetti-squash på langs med en kniv (fx en brødkniv) – vær forsigtig, for det er ret hårdt! Skrab kerner ud med en ske. Krydr med salt og peber, og pensl skærefladen med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk.]. Læg dem med skærefladen nedad på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 45-50 min., til de er helt møre.
Kom yoghurt i en lille skål og smag til med bombay-krydderiblanding og salt.
Kog lidt vand op i en lille gryde, tilsæt de hvide bønner og lad dem koge forsigtigt i 3 min. Lad dem dryppe af i en sigte.
Rib grønkålen og hak den mellemfint. Skær limequat i bittesmå tern – med skræl og det hele, men fjern eventuelle sten. Hak hvidløg fint.
Vend limequat (sørg for at al saften kommer med), hvidløg og de hvide bønner sammen med olie [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk.] i en skål. Vend derpå grønkålen forsigtigt i bønnerne, og smag til med salt og peber.
Anret en halv spaghetti-squash på en tallerken, så man selv kan spise fra skallen og kratte kødet op med en gaffel. Dryp med karry-yoghurt, og spis den lune bønnesalat til.