Bagt medister, broccoli og tomater med frisk perlebygsalat
Ingredienser
- 1 pakke medister
- 1 broccoli
- 1 pæretomat
- 1 pose perlebyg
- 1 æble
- 1 stængel bladselleri
- 1 bakke karse
- 1 pose græskarkerner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Håndfuld 1+2: Broccoli, tomat, bladselleri, æble
Håndfuld 3: Medister
Håndfuld 4: Perlebyg
Fedt: Olivenolie, græskarkerner
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, karse
Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg, frugt og grønt.
Læg medister i den ene side af en bageplade med bagepapir, og bag den gennemstegt, 20-25 min.
Skær imens broccoli i buketter – skræl stokken, og skær den i grove stykker. Halvér tomat på tværs.
Læg broccoli og tomat i den anden side af bagepladen, dryp med lidt olie, og krydr med salt og sort peber. Bag det gyldent og mørt, 15-20 min.
Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra. Gem halvdelen af perlebyggen i en lufttæt beholder på køl til et andet valgfrit måltid.
Skær æble i tern, og snit bladselleri fint. Klip karse.
Vend resten af perlebyggen med æble, bladselleri, karse og græskarkerner, og smag til med lidt olie, en smule eddike, salt og sort peber.
Skær medister i passende stykker, og anret på en tallerken sammen med bagt broccoli og tomat. Anret perlebygsalat ved siden af.