Bagt fisk med spaghetti i tomatsauce med oliven og fennikel
Ingredienser
- 1 fennikel
- 1 squash
- ½-1 rød chili
- 2 hvidløgsfed
- 1 glas tomater med grøntsager
- 1 pose sorte oliven
- 1 pakke torskefisk uden skind
- 2 pakker spaghetti
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Tænd ovnen på 180 °C varmluft, og sæt vand over til spaghetti. Skyl alt grønt.
Skær fennikel i tynde skiver. Skær squash i tern a ca. 1x1 cm. Hak chili og hvidløg fint.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg fennikel, squash, chili og hvidløg i 2-3 min.
Tilsæt tomatsauce, og lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, 5-8 min. Tilsæt sorte oliven, og lad dem koge med i de sidste 2-3 min. Smag til med salt og sort peber.
Gå fisken efter for eventuelle ben eller hinder. Smør et ildfast fad med olie, læg fisken i fadet, og krydr med lidt salt. Hæld tomatsaucen over fisken, og bag det hele i ovnen i 10-15 min., til fisken er tilberedt.
Kom imens spaghettien i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Servér spaghetti toppet med bagt fisk i tomatsauce.