Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Bagt fisk med kartofler, squash, spidskålssalat og rosmarin-yoghurt

2 personer

Ingredienser

  • Alle alouette-kartoflerne
  • 1 squash
  • 1 citron
  • ½-1 kvist rosmarin
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 rød spidskål

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Bagt fisk med kartofler og squash (del 1)
  1. Skær kartofler i kvarte. Flæk squash, og skær derpå hver halvdel i stykker a 3-4 cm.

  1. Vend kartofler og squash med lidt olivenolie i en rummelig bradepande (de skal kunne ligge i ét lag, og der skal også være plads til fisk). Bag dem i 25 min.

Rosmarin-yoghurt
  1. Riv imens citronskal fint. Pluk og hak rosmarin fint. Smag yoghurt til med citronskal, rosmarin, salt og peber.

Bagt fisk med kartofler og squash (del 2)
  1. Pil og hak hvidløg fint.

  1. Gå fisken efter med fingrene og mærk, om der er ben – fjern dem nænsomt, hvis der er. Krydr fisken med lidt salt og peber.

  1. Tag bradepanden ud af ovnen efter 25 min., og vend kartofler og squash med hvidløg og lidt salt. Læg fisken mellem grøntsagerne, og bag hele herligheden i yderligere 10 min.

Spidskålssalat
  1. Snit spidskål fint, og halvér citron. Vend spidskål med olivenolie og citronsaft i en salatskål, og smag til med salt og peber.

Servering

Servér bagt fisk med kartofler og squash, og spis rosmarin-yoghurt og spidskålssalat til.

-