Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Bagt fisk med kartofler, fennikel, spidskålssalat og rosmarin-yoghurt

1 personer

Ingredienser

  • Halvdelen af alouette-kartoflerne
  • ½ fennikel
  • 1 citron
  • ½-1 kvist rosmarin
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • ½-1 rød spidskål

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Bagt fisk med kartofler og fennikel (del 1)
  1. Skær kartofler i kvarte, og skær fennikel i både a 1-2 cm.

  1. Vend kartofler og fennikel med lidt olivenolie i en rummelig bradepande (de skal kunne ligge i ét lag, og der skal også være plads til fisk). Bag dem i 25 min.

Rosmarin-yoghurt
  1. Riv imens citronskal fint. Pluk og hak rosmarin fint. Smag yoghurt til med citronskal, rosmarin, salt og peber.

Bagt fisk med kartofler og fennikel (del 2)
  1. Pil og hak hvidløg fint.

  1. Gå fisken efter med fingrene og mærk, om der er ben – fjern dem nænsomt, hvis der er. Krydr fisken med lidt salt og peber.

  1. Tag bradepanden ud af ovnen efter 25 min., og vend kartofler og fennikel med hvidløg og lidt salt. Læg fisken mellem grøntsagerne, og bag hele herligheden i yderligere 10 min.

Spidskålssalat
  1. Snit spidskål fint, og halvér citron. Vend spidskål med olivenolie og citronsaft i en salatskål, og smag til med salt og peber.

Servering

Spis bagt fisk med kartofler og fennikel, rosmarin-yoghurt og spidskålssalat.

-