Bagt filet af gris med kartofler, blomkål og tomatsalat
Ingredienser
- 2 poser kartofler
- 1 pakke svinefilet
- 1 blomkål
- 5 pæretomater
- 1 bundt purløg
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx balsamico)
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Halvér kartofler, og vend dem med lidt olie på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt, og bag dem gyldne og møre, 30-35 min.
Varm en pande op, tilsæt olie, og brun svinefilet 2-3 min. på alle sider. Krydr med salt og evt. peber undervejs.
Læg svinefileten ved siden af kartoflerne, og bag den gennemtilberedt, 15-20 min. afhængig af tykkelse. Lad den derefter hvile 5 min.
Skær imens blomkål i buketter, og skær stok i grove stykker.
Læg blomkål på en bageplade med bagepapir – eller brug den samme som til kartofler og svinekød – vend med lidt olie, og krydr med salt og peber.
Bag blomkål gylden og mør, ca. 15 min.
Skær tomat i tern, og kom i en skål. Vend dem med lidt olivenolie samt en smule eddike – gerne balsamico – og krydr med salt.
Snit purløg fint. Rør creme fraiche med purløg, og smag til med lidt salt.
Skær filet af gris ud i tynde skiver, og anret på tallerkener sammen med ovnkartofler og blomkål. Servér tomatsalat og purløgsdressing til.