Butternut-squash med wasabina, karrycreme og nudelsalat med bønner
Ingredienser
- 1 butternut-squash
- 1 rød peberfrugt
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- ½-1 brev madraskarry
- ½ pose kogte sorte bønner
- 1 limequat
- 1 bundt wasabina
- 1 hvidløgsfed
- ¼-1 chili
- 1 portion kogte fuldkornsnudler
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl frugt og grønt, og tag de kogte nudler ud af køleskabet.
Skræl butternut-squash, halvér den, og fjern kernerne med en ske. Skær butternut-kødet i skiver af 2 cm. Skær peberfrugt i kvarte.
Læg grøntsagerne på en bageplade med bagepapir, og pensl med ½ spsk. olie. Krydr med lidt salt og bag dem, til de er møre, ca. 25 min. i ovnen.
Kom yoghurt i en lille skål, og smag til med salt og så meget karry, som du synes er dejligt.
Kog bønnerne i en lille gryde med lidt vand i bunden i 3 min. Afdræn, og kom bønnerne i en skål.
Skær limequat i bittesmå tern – med skræl og det hele, men fjern eventuelle sten. Snit wasabina groft. Hak hvidløg og chili fint.
Vend hvidløg, chili, limequat, wasabina og ½ spsk. olie med bønnerne. Vend derpå nudlerne forsigtigt sammen med bønnerne og de andre herligheder i skålen. Smag grundigt til med salt og peber.
Anret bagte butternut-squash på tallerkener, og top med peberfrugt. Servér karrycreme og nudelsalat ved siden af.