Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Asiatiske fish cakes med chili og koriander, stegt grønt og sød chilisauce

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • Alle gulerødderne
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 rødløg
  • ½-1 rød chili
  • 1 bundt koriander
  • 1 rulle grøn fiskefars
  • 1 pose sød chilisauce

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. soja
Husk - til i morgen

Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand, og opbevar dem på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Skær peberfrugt i strimler. Skær rødløg i tynde både. Hak chili fint. Snit korianderstilke fint. Snit korianderblade groft, og gem til topping.

Fish cakes
  1. Vend fiskefars med korianderstilke og chili efter smag i en skål.

  1. Varm en pande op, og tilsæt olie. Form farsen til små, runde fish cakes, og steg dem gyldne og gennemstegte, ca. 3 min. per side.

Stegt grønt
  1. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder ved høj varme, til de er brunede, 2-3 min. Tilsæt peberfrugt og rødløg, og steg videre i 1-2 min., til løgene er møre. Smag til med salt eller evt. soja.

Servering

Anret ris på en tallerken, og top med stegt grønt. Drys med korianderblade og evt. resterende chili. Anret fish cakes ved siden af, og dryp med sød chilisauce.

-