Asiatisk rissalat med kalvekød, peberfrugt, lime og tamaridressing
Ingredienser
- 1 rødløg
- ½ sommerhvidkål
- 1 rød palermo-peberfrugt
- 1 rød chili
- 1 portion kogte brune jasminris
- 1 hvidløgsfed
- 1 lime
- 1 brev tamari-sojasauce
- 1 pakke kalvemedaljoner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Håndfuld 1+2: Rødløg, sommerhvidkål, peberfrugt, chili, hvidløg, lime
Håndfuld 3: Kalvemedaljon
Håndfuld 4: Ris
Fedt: Olivenolie
Smagsgivere: Salt, peber, tamari-sojasauce
Tag ris ud af køleskabet. Skyl grøntsager, lime og chili.
Pil og skær rødløg i tynde både. Snit sommerhvidkål i tynde strimler. Skær peberfrugt i strimler, og snit chili fint.
Steg rødløg på en stor pande med olivenolie i 2 min. Tilsæt sommerhvidkål og peberfrugt, og steg fortsat i 2-3 min.
Kom ekstra olie på panden, og tilsæt de kogte ris samt frisk chili. Steg ris og grønt i 3-4 min., og krydr med salt samt peber.
Pil og hak hvidløg fint. Halvér lime, og pres saften heraf.
Rør tamari med hvidløg, chili, lidt limesaft, salt og peber.
Opvarm en pande med olivenolie, og steg kalvekødet i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber, og lad kødet trække i 3-4 min., inden det skæres i skiver.
Anret ris med grøntsager på en stor tallerken, og fordel skiver af kalvekød samt tamaridressing herpå.