Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ananassalsa med chili, lime & koriander

Ananassalsa med chili, lime & koriander

Opskrift

Ingredienser

  • 850 g ananas
  • 1 g rød chili
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • saft fra 1 lime
  • 35 g groft havsalt
  • 1 ydre kålblad (fx hvidkål eller spidskål)

Sådan gør du

Inden du går igang skal følgende udstyr findes frem: 1-liters patentglas, kniv, køkkenvægt, røreskål samt citruspresser.

Skær skrællen af ananassen, og skær den ud i små tern. Kom ananasternene i røreskålen.

Skyl chili, koriander og forårsløg, hak dem fint, og kom i skålen.

Tilsæt saltet, og vend alle ingredienserne sammen med hænderne, så saltet er godt fordelt.

Kom blandingen i patentglasset. Pres det godt ned i glasset, så det hele er dækket af saften.

Skyl kålbladet, og fold det, så det passer til patentglassets bredde. Læg det omhyggeligt ned over ananassalsaen, og pres det ned under lagen, så det ligger som et beskyttende låg.

Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det, og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.

Lad salsaen fermentere i 7 til 14 dage, ideelt set ved en temperatur på mellem 18 og 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere kan det gå langsommere.

Glasset skal i starten åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner. Det er særligt vigtigt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt. Når det ikke bobler intenst mere, kan du åbne glasset med flere dages mellemrum og snart derefter undlade det helt.

Smag på ananassalsaen efter 7 dage eller før, afhængigt af temperaturen. Den skal smage syrligt, salt og sødligt. Hvis den ikke er syrlige nok, så lad dem fortsætte med at fermentere. Smag på den løbende indtil den 14. dag, hvor den bør være klar.

Stil din ananassalsa på køl. Den er nu spiseklar.

-