Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ananas, lime og chili

Ananas, lime og chili

Opskrift

Ingredienser

  • ½ ananas
  • 1 mango
  • 1 bundt mynte
  • saft af 2 lime
  • ½ rød chili (uden kerner)
  • 3 dl kokosvand
  • 5 isterninger

Sådan gør du

Da både ananas og mango er søde frugter, giver det et godt modspil med en smule chili – smag til undervejs, så din smoothie ikke bliver for stærk.

Ca. ¾ liter

Hold ananassen oprejst på et skærebræt, og skær med en skarp kniv ned langs siderne, til du når kødet. Afslut med at fjerne toppen, og skær ananaskødet i passende stykker – husk at kassere den træede stok. Hold mangoen oprejst på et skærebræt, og skær med en skarp kniv ned langs siderne. Lad kniven følge den flade sten helt tæt, så du får så meget af kødet skåret fri som muligt. Når du har skåret kødet af begge sider af stenen, kan du skære resten af kødet fri ved at køre kniven under kødet og hele vejen rundt om stenen. Grav mangokødet fri af skrællen med en ske. Bank mynten med bagsiden af en kniv, så bladene frigiver deres æteriske olier, og hak dem groft. Halvér limefrugterne, og pres saften ned i blenderen. Kom alle de øvrige ingredienser i blenderen, og blend til en tyk smoothie. Servér straks.

-