Albondigas – kødboller i spicy tomatsauce med rucola og couscous
Ingredienser
- 2 poser fuldkornscouscous
- Resten af gulerødderne
- 1 løg
- 3 hvidløgsfed
- 2 pakker kødboller af okse og grøntsager
- ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
- 2 kartoner mosede tomater
- 1 bundt rucola
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til couscous, og skyl alt grønt.
Kom couscous i en skål, og tilsæt 7 dl kogende vand, salt og 2½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
Skræl gulerødder i tynde flager med en skrællekniv.
Kom gulerodsflagerne i en skål, og smag til med eddike og salt.
Skær løg i tynde skiver. Pres eller riv hvidløg fint.
Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og brun kødbollerne på alle sider, 2-3 min. i alt.
Tilsæt løg, hvidløg og lidt buena vista-krydderi, og steg i 2-3 min.
Tilsæt 2 dl vand og mosede tomater, og kog op. Lad det simre i 3-4 min., til grøntsagerne er møre. Smag til med salt og peber.
Anret couscous på tallerkener, kom albondigas henover, og top med rucola. Anret marinerede gulerødder ved siden af.