Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Westindian Gherkin

- globetrotteren

Den ovale miniagurk Westindian Gherkin har en overflade, som ligner et grønt pindsvin. Dog er piggene meget bløde, hvilket gør at man sagtens kan spise agurken med skræl. I 1900-tallet var der en del uenighed omkring oprindelsen af agurken. Man troede, at den kom fra Jamaica, men det har siden vist sig, at den oprindelig stammer fra Vestafrika. Sidenhen er den endt i det brasilianske køkken, hvor den går under navnet Maxixe.

I køkkenet

Agurken er særdeles bitter og gør sig derfor godt i samspil med mere søde og fede smagselementer som kokosmælk, fløde og skaldyr - den er fx en vigtig ingrediens i den brasilianske ret maxixada med kokosmælk og krabbekød. Agurken er også meget velegnet til syltning, hvor syltelagen vil bidrage med en dejlig sødme, og det vil med garanti være en overraskelse med piggede syltede agurker ved frokostbordet.

Westindian Gherkin
-