Tacle-clementin
Italiensk superclementin
Tacle-clementinen er en krydsning mellem Italiens stolthed, Tarocco-appelsinen, og en clementin. Tacle er en meget sød clementin, som er nem at pille, og hvis frugtkød minder mere om en appelsins end en clementins.
Flemming, vores mand i Sydeuropa, er meget begejstret for Tacle-clementinen og kalder den for "den italienske superclementin."
Det er en svær citrusfrugt at dyrke, så det er kun de gode citrusavlere i Italien, der ”tør” at dyrke den.
Deres sæson er kort, den varer normalt kun fra start december til begyndelsen af januar.
I marken
Vores Tacle-clementiner bliver dyrket af Paolo og hans datter Angela på deres biodynamiske gård på Sicilien.