Strandkål
en vild urt
På danske strande – især de stenede af slagsen, der gør ondt i bare sommertæer at gå på – vokser strandkålen med sine blågrønne, kraftige blade og fine, hvide blomster.
I køkkenet
Du kan spise alle dele af strandkålen – stængler, blade, rødder og uudsprungne blomster. De sidstnævnte minder lidt om broccoli. Stænglerne har en fin, næsten ærteagtig smag, og kan ligesom bladene spises i salater. Strandkålen smager bedst i foråret og forsommeren, mens planten endnu er spæd – finder du skud, der har vokset helt eller delvist skjult under fx tang, er der ekstra fin smag at hente her. Rødderne kan spises rå eller kogte.
I marken
Strandkålen vokser bedst på grusede, stenede strande, hvor opskyllet og rådnende tang kan give kålen næring. I England dyrkes kålen i køkkenhaver under navnet sea kale, mens den herhjemme kun sjældent finder vej til vores haver. Som med alle andre vilde planter gælder det for strandkålen, at du kun bør høste til eget forbrug. Hvis du bliver glad for strandkål, kan plantens frø indsamles i sensommeren og sås i egen køkkenhave.