Rebellion-tomat
- ikke så rebelsk
Rebellion-tomaten er en dejligt velsmagende bøftomat med et flot, glat skind, der krøller skulpturelt ind omkring stilken.
Som så mange andre bøftomater, modner Rebellion indefra. Derfor kan tomaten altså sagtens være moden, selvom den stadig er grøn udenpå.
I køkkenet
Tomatens faste konsistens gør den velegnet til en hel simpel tomatsalat såvel som makker til bøffen i en burger.
Opbevaring
En hovedregel skal overholdes: Tomater opbevares ikke på køl. Opbevar dine tomater ved stuetemperatur, de mister deres søde og kraftfulde smag i det kolde køleskab.