Porreblomst
Spis blomsten
Der er ikke noget så fint som blomster, og når man så kan spise dem, og de i øvrigt smager af milde løg, kan det næsten ikke blive smukkere. Løgblomster smager altid dejligt, men de varierer i styrke. Porreblomsten bider lidt – på den helt rigtige måde. Blomsten ligner en kugle, og man spiser de små løg, der danner bolden. Drys med sikker hånd, og nyd sensommerens smag af markernes magi.
