I alle de retter, du bruger den lidt mere velkendte fætter – champignonen – kan du i stedet bruge østershatten. Prøv østershatten i omeletten, i wok-retten og i svampesaucen på kartoffelmosen eller til den gode bøf. Smagen er mild, konsistensen fin, og østershatten holder lidt mere på faconen, når den bliver tilberedt end champignonen. 

I naturen vokser østershatte på bøgestammer. De fleste østershatte dyrkes i særlige bygninger, hvor de vokser frem i klaser på et vækstmateriale, oftest halm i sække, podet med mycelium (svampesporer). Svampene skal have den helt rigtige blanding af mørke og lys, varme, luftfugtighed og ventilation for at gro optimalt.

Østershatte fortsætter med at udvikle sig efter at de er høstet. Det viser sig ved, at der dannes et hvidt skimmellag udenpå svampene. Dette lag er ikke mug, det er helt naturligt og er svampens eget mycelier. De udvider så at sige med svampe udenpå svampene. Disse mycelier er ufarlige, og svampene kan børstes af, tilberedes og nydes.

Hvis svampe er dårlige, bliver de slimede og fugtige og udvikler en fæl lugt. Svampe, der lugter dårligt, bør kasseres, men lugter de jordede, som svampe nu engang gør, skal de blot frigøres for jord. Dette gøres bedst og mest nænsomt med en pensel eller lille børste. Skylning i vand frarådes, da vandet trænger ind i svampene, gør dem våde og udvasker smagen. 

Svampe opbevares bedst på køl, overdækket og ikke for fugtigt, i op til 7 dage.