Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Marmalindo-tomat

- elsker fuldmåne

Marmalindo er en imponerende bøftomat, der er en variant af den måske lidt mere velkendte RAF-tomat. Modsat almindelige tomater, modner Marmalindo indefra og ud, og derfor er det også helt efter hensigten, at du modtager tomaterne, mens de stadig er grønne. Lad dem modne lidt på køkkenbordet, og nyd disse flotte og smagfulde tomater – også selv om de måske ikke er helt røde, inden du spiser dem.

I køkkenet

Marmalindo-bøftomaten er fast og med et rigtig godt tørstofindhold, som gør den ideel til både tilberedning – fx stegt eller som fyld i din burger – og tomatsalat. Hvis du for alvor vil fremhæve smagen i din tomat, så dryp med lidt olivenolie og krydr med havsalt og evt. en smule sukker.

I marken

Vores avler Jose Miguel, der dyrker tomaterne biodynamisk i Andalusien, siger, at de elsker fuldmåne og på disse dage modner dobbelt så hurtigt som andre dage.

Opbevaring

Regel nr. 1 når det gælder tomater er, at de ikke må opbevares på køl! De mister deres søde og kraftfulde smag i det kolde køleskab, og har det langt bedre ved stuetemperatur.

Marmalindo-tomat
-