Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Læge-kokleare

- et ocean af C-vitaminer

Læge-kokleare er en korsblomstrende urt, hvis blade har en meget karakteristisk skarp smag af sennep og peber. Læge-koklearen vokser nærmest som en lille tue med en masse små stilke og runde grønne blade.  Den går også under navnet ”skørbugsurt” pga. af dens høje indhold af C-vitamin. Den blev faktisk brugt i gamle dage af sømænd som middel mod netop skørbug på deres lange rejser over de store oceaner, hvor C-vitamin var en mangelvare på skibene.

I køkkenet

Med sin både let syrlige og stærke sennepssmag kan læge-koklearen pifte enhver salat op. Smagen udvikler sig over dens levetid og kan i starten godt være lidt krads, men over vinteren bliver den mere rund i smagen. Brug den derfor gerne i en vintersalat, fx med grønkål, grillede gulerødder og nødder, hvor den kan tilføre lidt ekstra kant. Den er meget speciel i smagen, men prøv at give den en chance – det kunne være, at det blev din nye favorit.

I maven

Læge-kokleare har et meget højt indhold af C-vitamin.

I marken

Læge-kokleare er en 2-årig plante, som er stedsegrøn – dvs. at den har grønne blade hele året rundt. Om vinteren står den flot med sin grønne farve og i foråret får den en masse fine hvide blomster, der ligesom bladene også kan spises.

Opbevaring

Plukkede blade opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet, hvor de kan holde sig en uges tid.

I sæson

janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec
Læge-kokleare
-