Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Japansk ingefær

- fra Smagsmarken

Japansk ingefær går også under navnet Myoga og bruges i det japanske og koreanske køkken. Modsat den almindelige kinesiske ingefær, som de fleste kender, spiser man de små blomsterskud i stedet for roden på den japanske ingefær. Dens blade ligner til forveksling den mere velkendte hosta, som også er en spiselig skyggeelskende staude.

I køkkenet

Den japanske ingefær kan både bruges tilberedt, syltet eller rå. Rå smager den som en blanding mellem frisk ingefær og milde, syltede løg. Japansk ingefær er flittigt brugt i netop det japanske køkken og passer derfor rigtig godt som tilbehør til supper, stirfry, nudelretter og sushi. Snit den fint og drys ovenpå en hjemmelavet makirulle eller som topping på en nudelsuppe.

I maven

Den japanske ingefær indeholder kalk og B1-vitamin.

I marken

Japansk ingefær er en flerårig skovplante, som kræver godt med skygge og fugtig jord. I Smagsmarken er den japanske ingefær plantet i vores permakultur-bede. Permakultur er en mere holistisk måde at betragte plantning og dyrkning af afgrøder. Her tages højde for den enkelte afgrødes behov som sol, skygge osv. og man prøver at få de forskellige afgrøders behov opfyldt ved at hjælp af naboafgrøder. Fx står den japanske ingefær i skyggen af de høje hindbær – og på den måde hjælper afgrøderne hinanden.Den kan godt tåle nogle frostgrader, men en meget hård vinter, kan den ikke overleve. 

Japansk ingefær dyrker vi i Smagsmarken, som er Aarstidernes gastronomiske og agronomiske legeplads. Her afprøver vi nye (og gamle) afgrøder til fremtidige smagsoplevelser og måltider. Vi eksperimenterer, afprøver, smager, dufter og sanser os frem i en magisk verden af planter.

Læs mere om Smagsmarken.

Opbevaring

Opbevar ingefærskudene i en lufttæt beholder i køleskabet, hvor de kan holde sig en uges tid.

I sæson

janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec
Japansk ingefær
-