Hyld
en vild urt
Hylden er en flerstammet høj busk, men den kan også udvikle sig til et lille træ på op til 7 meter. Det latinske navn nígra, betyder sort og hentyder til de sorte hyldebær. Hylden har vokset herhjemme i rigtig mange år, og vores forfædre havde et særligt forhold til den. Man troede eks. at der boede en venligsindet fe (”hyldemor”)i hyldetræet.
Blomsterne indeholder æteriske olier, som giver hylden sin dejlige duft. Tidligere, siden oldtiden, blev hyld betragtet som lægemiddel og den stod opført i den danske farmakopé helt frem til 1948. Det grønne dele på hylden er giftige. De indeholder et glykosid, sambunigrin, som ved kemisk spaltning afgiver blåsyre. Derfor skal man ikke spise bladene og de umodne bær. Men du kan helt trygt lave en skøn hyldeblomstsaft, denne er ganske ufarlig og spreder i øvrigt en fortryllende duft i køkkenet.
I køkkenet
Klassisk hyldeblomstsaft er let at lave. Til ca. 1 l bruges en 5-6 hyldeblomstskærme, 2 økologiske citroner, 500 g sukker (evt. rørsukker), 1 l vand. Skyl og rens skærmene, og put dem i en stor gryde. Skyl citronerne, og skær dem i skiver. Kom citronerne i gryden. Hæld sukker over skærmene, tilsæt 1 liter kogende vand, læg låg på gryden, og lad saften trække i køleskabet i 4 dage. Si saften, og hæld den på rengjorte flasker.
Saften er genial med knust is og prosecco eller uden alkohol til børn.
Hyldeblomster kan også dyppes i beignetdej og frituresteges og spises med rørt is eller syltetøj. Alternativt kan en simpel orlydej eller tempuradej bruges. Husk de skal spises straks hyldeblomsterne er friteret.
