Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Honningurt

- ikke til at spise

Honningurt møder man oftest i det økologiske landskab som en mellemafgrøde, og derfor er den også at finde i vores Smagsmark. Den bliver 50-80 cm høj og med sine flotte violette blomster og skønne duft af honning er det en rigtig insektfavorit. Den er med til at skabe biodiversitet både over og under jorden. Planten samler kvælstof fra luften og sender det ned i rødderne, som er med til at give jorden næring, og den skærmer for ukrudt.

I køkkenet

Med sin søde duft honning, kunne det være fristende at plukke og spise de fine violette blomster, men da de ikke står på en officiel liste over spiselige blomster, vil vi ikke anbefale det. Pluk i stedet for en håndfuld til en vase og giv hjemmet lidt duft og farve. De holder godt, så længe du husker at skifte vand engang imellem.

I maven

Vi anbefaler ikke at spise honningurten.

I marken

Honningurt er en 1-årig plante, som normalt sås i august eller september. Sås den i august, vil den nå at blomstre op, og den mest fantastiske duft af sød honning vil sprede sig på marken eller i køkkenhaven. Den tåler ikke frost, så når den visner ned, dækker den jorden fint af og giver næring til regnorme og andre små dyr i løbet af vinteren. Den simple grøngødning, som honningurten er, er altid den store showstopper, når vi har gæster i Smagsmarken – vores gæster kan ikke få nok af den skønne duft af honning, som breder sig med sensommervinden. 

Vi dyrker honningurt i Smagsmarken, som er Aarstidernes gastronomiske og agronomiske legeplads. Her afprøver vi nye (og gamle) afgrøder til fremtidige smagsoplevelser og måltider. Vi eksperimenterer, afprøver, smager, dufter og sanser os frem i en magisk verden af planter.

Læs mere om Smagsmarken.

Opbevaring

Brug honningurten i vaser, hvor den holder sig fint, så længe du husker at skifte vand engang imellem.

I sæson

janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec
Honningurt
-