Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Græskar (Baby Boo)

- spiselig pynt

Disse små og nuttede græskar har en flot kalkhvid farve. Mens nogle pyntegræskar er giftige, er denne variant spiselig. Kødet er hvidt og har en fast konsistens. Baby Boo’s smag er sød og nøddeagtig og leder tankerne hen på kastanjer. 

Planten laver mange græskar - en plante laver cirka ligeså mange kilo græskar som fx Hokkaido, som jo sætter betydeligt større græskar. Græskarrene modner ret hurtigt, fordi de er så små, og derfor er planten en fornøjelse at dyrke i sin have. 

Græskarets latinske navn er Cucurbita Pepo.

I køkkenet

Skær græskarret ud i chunks og bag det i ovnen med salt, peber og olivenolie. Man skal passe på når man skærer græskarret ud – det er stenhårdt. Skallen kan også spises, og selvom den er sej, bliver den sprød og smagfuld, når den bages.

I marken

Baby Boo-varianten dyrker vi på marken sammen med de andre græskar. Den kravler langs jorden med sine lange vine. Græskarrene bliver 6-8 cm i diameter, de er lidt flade og utrolig hårde i skallen. Når de er 6-8 cm skal de høstes, for lader man dem gro videre bliver de ikke større, men blot endnu hårdere og får en grim gullig farve.

Opbevaring

Græskar kan sagtens opbevares ved stuetemperatur. Spis dem mens de stadig er faste i kødet.

Græskar (Baby Boo)
-