Daikonkarse
– Stærk på den japanske måde
Daikonkarse kommer fra Japan, og smagen minder om peberrod og radise med en god styrke – men de små, fine blade er dog ikke stærke på sumo-vis.
I køkkenet
Daikonkarse kan bruges som drys på samme måde som almindelig karse eller brøndkarse. Den giver et ekstra pift til salater og dressinger og kan med fordel drysses på hjemmelavet misosuppe.
Opbevaring
Opbevar karsen i køleskabet ved højst +5 grader. Så holder den i ca. 10 dage.