Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Citrontagetes

- elsker at solbade

Citrontagetes kommer oprindeligt fra Brasilien. Aztekerne mente, at planten var hellig. Det er en lav, enårig plante, der står med de fineste solgule blomster fra slut-juni og til den første nattefrost sætter ind. Planten trives bedst i fuld sol og er derfor perfekt at dyrke i udendørsbede, krukker eller altankasser. Ligesom andre planter i tagetesfamilien har citrontagetes jordrensende egenskaber og kan dyrkes som et naturligt middel mod udpint jord. Men denne tagetessort kan så meget mere end det. Ud over at være smukke at se på har de små, elegante blomster den skønneste friske duft af citrus. Derudover er både kronblade og blade spiselige.

I køkkenet

På grund af deres forførende og friske citrusaroma og -smag ligger citrontagetes i eliten af spiselige blomster. De yndige kronblade har masser af karakter og bidrager udover citrus med en let pebret note, der vil give mange retter et ekstra pift. Steg dem sammen med rødbeder eller gulerødder, drys dem over salater eller damp dem sammen med fisk. Du kan også udnytte blomsternes dekorative egenskab og bruge dem som pynt på desserter og kager. De tørredeblade og blomster kan bruges som krydderi i urtesalt og –teer og fx drysset på røræg og osteretter.

Citrontagetes
-