Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Appelsintagetes

- en god nabo

Appelsintagetes går også under navnet ”fløjlsblomst” – og det forstår man, når man ser og mærker plantens dyborange og fløjlsagtige blomster. Appelsintagetes blomstrer gennem hele sommeren og frem til oktober og er utrolig nem at holde. Derudover er planten et naturligt middel mod jordtræthed, fordi den gennem rødderne udskiller et stof, der renser jorden for virus og svampesygdomme. Dyrk den i krukker og altankasser eller som kantplante i krydderurtebedet. I modsætning til andre planter i tagetesfamilien, der ofte er skrappe og meget skarpe i duften, dufter appelsintagetes indbydende af appelsin. Ud over at være en smuk sommerblomst og prydplante, er appelsintagetes altså værd at dyrke for sin duft og sin smag: Planten er nemlig alsidig i køkkenet og kan bruges som både elegant spiseblomst og interessant krydderurt.

I køkkenet

Både appelsintagetesblade og -blomster kan anvendes som krydderurt og bidrager med en krydret appelsinaroma og -smag, der klæder mange retter. Brug blomsterne friske i salater eller som pynt på kager og desserter. Bland de friske blade i dressinger og marinader eller rør dem i kryddersmør, eller brug de tørrede blade i kryddersalt og urtete.

Appelsintagetes
-