Æble - Ahrista
Et stort flot æble, der bliver lyst rødt, der hvor solen rammer det – æblets skyggeside er gult. Ahrista er en søster til det meget kendte Elstar, som mange holder af.
Det er saftigt og fast med et hvidgult frugtkød. Ahrista har en fin aromatisk smag med både sødme og syrlighed.
Ahrista er fantastisk at have i den økologiske æbleplantage, fordi det er stærkt og modstandsdygtig overfor skurv.