Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Dueholm

Dueholm, der ligger syd for Skanderborg, er pionerer indenfor økologiske æg. Lars og Susanne begyndte at sælge æg fra økologiske høns i starten af 90’erne.
Økologiske æg er æg fra høns der har godt med plads, har mulighed for at skrabe og har adgang til frisk luft og dagslys. Dueholm, der ligger syd for Skanderborg, er pionerer indenfor økologiske æg. Lars og Susanne begyndte at sælge æg fra økologiske høns i starten af 90’erne, hvor der ikke var meget interesse for økologien i hønsehold.
 
Det var derfor også svært at finde nogen, der ville pakke og sælge æggene, og på den måde opstod Dueholms ægpakkeri. Siden de overtog Dueholm fra Lars’ forældre, har Susanne og Lars sammen med deres sønner bygget pakkeriet op på gården. I 2012 måtte de dog flytte pakkeriet til nabogården, da de begyndte at mangle plads.
Et godt liv med høj dyrevelfærd
Siden begyndelsen har Dueholm været foregangsmænd med en række dyrevelfærdstiltag, såsom forbud mod næbkupering af økologiske høns og at man begyndte at bygge verandaer med halvtag som tilbygning til hønsehuset, der giver hønsene mulighed for at komme udenfor på et tørt underlag uanset vejret.
”Alle æg som bliver lagt i æggebakker på vores pakkeri, skal komme fra høns som har et godt liv med høj dyrevelfærd. Det er vores ledetråd.” - Lars.
På Dueholm bliver hønsene lukket ud om morgenen, så de kan bruge dagen på at støvbade og skrabe efter føde mellem blomster og træer. Når det bliver mørkt, vender hønsene tilbage til stalden hvor de finder sig en pind at sove på til næste dag – et liv som er meget lig det hønen ville leve i naturen.
Udover æg fra egen gård pakker Dueholm æg fra høns fra andre økologiske gårde. Én af dem er Hvolbækgaard, der ligger mellem Odder og Skanderborg. På Hvolbækgaard, som Jytte og Uffe har drevet økologisk siden 1998, går hønsene mellem æble- og poppeltræer, hvor de skraber og spiser den nedfaldne frugt.
-