Stegte rødbeder og squash med dukkah, hummus og kinaradisesalat
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- 1 hjertesalat
- ½-1 bundt kinaradiser
- 1 rulle hummus
- ½ citron
- Alle de lange rødbeder
- 1 squash
- 1 brev dukkah-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Sæt vand over til quinoa, og skyl frugt og grønt. Skrub radiserne forsigtigt.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad den trække under låg i 5 min.
Bryd eller snit salat groft. Skær radiser i skiver. Vend salat og radiser med lidt olie og eddike i en salatskål, og krydr med salt og peber.
Rør hummussen blød i en skål. Spæd til med lidt vand fra hanen, hvis du synes, den virker lidt for fast. Smag evt. til med lidt citronsaft.
Skræl rødbederne (brug evt. handsker – det er svært at undgå at få farve på hænderne). Skær rødbederne i ca. 1 cm tykke bjælker. Skær squash i bjælker i samme tykkelse.
Varm en pande op med lidt olie, og steg squash i ca. 4 min., til den er gylden. Krydr med lidt salt og peber, og kom squash på en tallerken. Dryp med citronsaft.
Varm panden op igen, dryp med lidt olie, og steg rødbederne i 6-8 min., til de er gyldne og møre. Krydr med lidt salt.
Smør hummus på en tallerken, og top med stegte rødbeder og squash. Drys dukkah over grøntsagerne. Spis quinoa og salat til.