Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med tomater, minibøffer og rucola

2 personer

Ingredienser

  • Alle RAF-tomaterne
  • 1 kvist rosmarin
  • 2 færdigbagte pizzadeje
  • 1 karton mosede tomater
  • 1 pakke minibøffer
  • 1 pose revet goudaost
  • 1 hjertesalat
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaen på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir, da det ikke kan tåle højere temperaturer. Brug i stedet en brandvarm bagesten.

Hvis du har tomat tilovers efter at have toppet dine pizzaer, kan du tilsætte dem til din salat med halvdelen af rucolaen.

I dag får du nogle af de smukke rød-grønne RAF-tomater. RAF-tomaten er en helt særlig tomat, der er stor, knudret og ofte ikke særlig rød. Når RAF-tomaten er moden er den stadig meget grøn sammenlignet med andre tomater og efter et par dage kan den blive lidt blød. Det er dog ikke et tegn på, at den er blevet dårlig og det betyder absolut heller intet for smagen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Pizza
  1. Skær tomat i skiver. Pluk rosmarin. (1p: skær oksekød i skiver).

  1. Smør færdigbagt pizzadej med et lag tomatsauce, og top med minibøffer (1p: skiver af oksekød) og tomat (se køkkentip). Drys med rosmarin og revet ost.

  1. Bag pizza i ovnen i 10-12 min., til bunden er sprød, og osten er gylden (se køkkentip).

Salat
  1. Del salat i grove stykker, og vend med halvdelen af rucola. Smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.

Servering

Skær pizza i trekanter, top med resten af rucolaen, og servér salat ved siden af.

-