Ovnstegte kyllingelår med dukkah, bagte kartofler og avocadosalat
Ingredienser
- 8 bagekartofler
- 2 blomkål
- 12 stk. kyllingelår sous vide
- 2 avocadoer
- 2 bundter ramsløg
- ½-1 rød chili
- 1 citron
- 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %
- ½-1 brev dukkah-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl al frugt og grønt.
Skær kartofler i tynde, ensartede både. Halvér blomkål, og gem den ene halvdel til senere brug. Skær den resterende halvdel af blomkål i mindre buketter.
Kom kartofler og blomkålsbuketter på en eller flere bageplade(r) med bagepapir, og vend med olivenolie, salt og peber.
Skub grøntsagene lidt til side, og placér kyllingelår ved siden af. Ovnsteg det hele i ca. 30 min., til kartoflerne er møre, og kyllingen er gylden og let sprød.
Udsten og fjern skræl fra avocado, og skær avocadokødet i skiver. Snit ramsløg i tynde strimler. Snit chili i tynde skiver, og halvér citron.
Skær resten af blomkålen i tynde skiver. Vend blomkål med ramsløg, og smag til med citronsaft, olivenolie, salt og peber.
Anret sprødt blomkål på et fad, og fordel avocado og chili henover. Dryp evt. med mere citronsaft, og drys med salt og peber.
Anret bagte kartofler og blomkål på store tallerkener. Tegn striber af yoghurt over, og drys med masser af dukkah-krydderi. Spis stegte kyllingelår og avocadosalat til.