Majspasta og tomatsauce med gris samt grøn salat
Ingredienser
- 1 kotelet
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 stængel bladselleri
- Resten af gulerødderne
- 3-4 stilke timian
- 1 karton mosede tomater
- 1 hjertesalat
- 75 g majsfusilli
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Skær kødet i små tern.
Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Skrub eller skræl gulerødder. Skær bladselleri og gulerødder i små tern. Træk bladene af timiankviste, og hak dem let.
Varm en gryde op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3p: 2 tsk. | 4p: 1 spsk.], og sautér løg, gulerødder og bladselleri i 2 min. Tilsæt kødet, og steg videre i ca. 3 min.
Tilsæt hvidløg, timian og mosede tomater, og vend godt rundt. Lad det hele simre under låg i 5 min. Tilsæt gerne lidt vand, mens det simrer, til at justere saucens konsistens med – lad den gerne være lidt tynd.
Bryd eller snit salat groft, og kom i en salatskål. Dryp med olivenolie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.] og eddike [1/2p: 1-2 tsk. | 3/4p: 1-2 spsk.], og krydr med salt og sort peber. Vend godt rundt.
Kog pastaen i en gryde med rigeligt, saltet vand i ca. 9 min., til den er al dente – mør med et lille bid. Hæld vandet fra.
Anret majspasta i en dyb tallerken, og kom kødsaucen over. Spis grøn salat til ved siden af.