Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Langefilet og fyldig salat med grønt og jordnødder

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 spidskål
  • ½ pose gulerødder
  • 2 grønne peberfrugter
  • 1 pose jordnødder
  • 1 citron
  • 1 bundt koriander
  • 1 brev bali-krydderiblanding
  • 3 pakker langefileter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Sukker
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Spidskål, gulerødder, peberfrugt

Håndfuld 3: Langefilet

Håndfuld 4: Couscous

Fedt: Olivenolie, jordnødder

Smagsgivere: Salt, peber, sukker, koriander, citron, bali-krydderi

Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.

Couscous
  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt kogende vand [1/2p: 1½ dl | 3/4p: 3 dl], salt og olie [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.]. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

Fyldig salat med grønt og jordnødder
  1. Snit spidskål fint, og drys den med lidt salt og sukker. Knug kålen let med hænderne, til den mørner.

  1. Skræl gulerødder i tynde flager med en tyndskræller, og skær peberfrugt i strimler. Hak jordnødder groft, og halvér citron. Pluk og hak koriander.

  1. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt.

  1. Vend couscous med spidskål, gulerødder, citronsaft og bali-krydderi, og anret det på et fad. Top med peberfrugt, koriander og jordnødder.

Langefilet
  1. Tjek fisk for evt. benrester. Varm olie [1/2p: 1-2 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.], og steg fisken gylden og gennemtilberedt, 3-4 min. per side. Krydr med salt undervejs.

Servering

Servér stegt lange med fyldig salat med sprødt grønt og jordnødder.

-