Hokkaidosuppe med kokosmælk
Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
1. Skur eller skræl hokkaidoen. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke fjerne den. Den giver suppen en endnu dybere farve.
2. Flæk hokkaidoen, og fjern kernerne, skær kødet i terninger. Hak løget groft, og sauter det sammen med hokkaidoen i lidt olie i en rummelig gryde. Krydr med salt og peber, hæld vand/bouillon ved, så det dækker, og lad det koge sagte til hokkaidoen er mør, ca. 25 minutter.
3. Skær frøstolen fra peberfrugten, og skær den i terninger. Rens og hak chilien fint. Rist spidskommen og korianderfrø let på en tør, hed pande. Kom peberfrugt og chili i gryden sammen med de ristede krydderier. Kog i ca. 10 minutter og blend så suppen, til den er helt glat.
4. Kog suppen op igen, og tilsæt kokosmælk. Lad suppen koge igennem, og smag til med chili, salt og peber.
5. Server fx med friskbagt naanbrød eller dukkah til at drysse på.